Livretter med PASTA

"Svensk pølseret" med pasta:-)

Denne opskrift er helt vores egen. Det er en vi har fundet på, fordi det er en "hurtig-ret", der minder om Svensk pølseret, hvor kartofler er skiftet ud med pasta. Det er en af mine (Sofies) livretter.

Når vi laver det, er der mad til os alle fire til aften, og så får Anna og jeg rester med i skole dagen efter.

 

Det skal du bruge:

1 dl finthakket løg,

20 g smør/margarine,

6-8 røde eller brune pølser (vi bruger "Langelænder", men brug dem, du bedst kan lide),

½ tsk. mild paprika,

2-2½ dl skummetmælk,

1 lille ds. koncentreret tomatpuré,

salt og peber,

1-1½ dl madfløde 9%,

250-300 g pastaskruer.

Sådan gør du:

Kog pasta, mens du laver resten.

Pil løget, hak det fint og Skær pølserne i små skiver. Brun smør i en gryde.

Svits løg til de er klare. Tilsæt pølser og paprika, svits det med og dæmp herefter varmen lidt.

Tilsæt tomatpuré og skummetmælk sammen med salt og peber. Lad det koge op og tilsæt så madfløden.

Efter et par min. vendes den kogte pasta i retten. Smag evt. til med salt. -Velbekomme:-)

 

 

 

Spaghetti Carbonara - 4 pers.

Det skal du bruge:

250 g spaghetti. -Vi bruger skruede som vist på billedet.

2 fed hvidløg,

1 lille løg,

150 g skinkestrimler

1 pk. kalkunbacon skåret i strimler -eller en pakke alm. bacon i tern,

1 æg,

2 dl mælk,

revet ost

salt, peber, Olivenolie.

Sådan gør du:

Kog pasta efter anvisning på pakken. Hak løget fint og svits det i lidt olivenolie på en pande.

Derefter kommes skinke og bacon på panden sammen med finthakket hvidløg. Svits med.

Tilsæt mælk og lad det koge lidt op, inden du tilsætter et sammenrørt æg.

Bland det hele godt sammen, dæmp varmen, og lad det stå et par minutter og jævne lidt.

Smag til med salt og peber.

Bland nu det hele sammen med den kogte pasta i det fad og drys revet ost over. Lad det smelte et minut eller to og server så retten.